Findes der liv efter fødslen??? Et endnu ufødt tvillingepar taler sammen i mors mave: ,,Sig mig lige, tror du egentlig på et liv efter fødslen? “ spørger den ene. ,,Ja, det gør jeg ihvertfald! Herinde vokser vi os stærke til at møde verden udenfor!” svarer den anden. ,,Det er da tåbeligt”, siger den første. ,, Der kan ikke findes noget liv efter fødslen, for hvordan skulle det dog se ud?” ,,Det ved jeg ikke helt nøjagtigt,- men det er sikkert meget lysere end her. Og måske løber vi rundt, og måske spiser vi med munden?” ,,Det er da det værste vrøvl, jeg nogensinde har hørt! Spise med munden - Forrykt! Det er da navlestrengen som giver os mad. - Og hvordan vil du løbe rundt? Det er navlestrengen da alt for kort til!” ,,Nå, det kan da bestemt lade sig gøre. Det er bare altsammen en lille smule anderledes.” ,,Du fantaserer: Der er da aldrig kommet nogen tilbage fra efter fødslen! Med fødslen er livet til ende. Slut!” ,,Jeg indrømmer, at der ikke er nogen der ved, hvordan livet efter fødslen ser ud! Men jeg ved, at vi vil kunne se vores mor, og at hun vil sørge for os.” ,,MOR? Du tror da vel ikke på en mor? Sig mig hvor hun er?” ,,Nåh ja - overalt her rundt om os! Uden hende kunne vi slet ikke være til!” ,,Vrøvl! Jeg har endnu ikke lagt mærke til en mor; altså findes hun ikke!” ,,Joh, sommetider, når vi er ganske stille, kan du høre hende synge: Eller ane at hun klapper vores verden!” &&&&&&&&&&&&&& En professor stod foran sit filosofihold med nogle ting foran sig. Da timen begyndte, tog han, uden at sige et ord, et meget stort og tomt syltetøjsglas frem og begyndte at fylde det med golfbolde. Da han havde gjort det, spurgte han sin klasse om glasset nu var fyldt - og de var enige om, at det var det. Så tog professoren en kasse med småsten frem, og begyndte at hælde dem ned i glasset. Han rystede glasset let, så småstenene fordelte sig imellem golfboldene. Derefter spurgte han igen holdet om glasset var fyldt, og det mente hans klasse nok, at det var. Herefter tog professoren en kasse med sand frem, og begyndte at hælde det op i glasset. Sandet fyldte naturligvis de resterende hulrum i glasset. Igen spurgte han om det var fyldt. Klassen svarede enstemmigt “ ja “. Derefter lavede professoren to kopper kaffe, og hældte dem begge ned i glasset, hvilket effektivt fyldte de hulrum der var imellem sandkornene. Studenterne grinede.... “ Nuvel “ sagde professoren, da latteren var stilnet af. “ Hvis i nu forestiller jer at golfboldene repræsenterer jeres liv. Golfboldene er de vigtige ting - jeres familie, kærester, børn, helbred, venner og yndlingspassioner - de ting som selv hvis alle andre ting gik tabt, og kun disse ting var tilbage, stadig ville gøre jeres liv fuldendt. Småstenene er de andre ting, der betyder noget - såsom job, hus, bil osv... Sandet er alle andre småting “. Professoren fortsatte: “ Hvis i hælder sandet i glasset først, er der ikke plads til hverken småsten eller golfboldene. Det samme gælder i livet. Hvis i bruger al jeres energi og tid på de små ubetydelige ting, får i aldrig plads til de ting, der er vigtige for jer. Vær opmærksom på de ting, der er kritiske for jeres lykke. Leg med jeres børn. Pas på jeres helbred. Inviter jeres partner på middag. Tag endnu en runde på golfbanen. - Der vil altid være tid til at gøre huset rent og ordne afløbene. - Få styr på prioriteterne - resten er bare sand”. En af de studerende spurgte hvad kaffen repræsenterede. Professoren smilede: “ Jeg er glad for at du spørger. Det er blot for at vise, at lige meget hvor fyldt dit liv synes at være, så er der altid plads til et par kopper kaffe med en ven”.